Macht Urlaub

På sommerens tur rundt i det historiske landskab langs Østersø-kysten, hvor salt og sild engang var rigets guld, landede vi i Prora på Rügen.
Jeg har ikke tidligere hørt om Prora.
Lige så lidt som jeg vidste, at den Unesco-stemplede værftsby Wismar var så vilde med svenskerne, at byen har opstillet flere store Schwedenkopfen, svenskehoveder udskåret i træ.

Men det er en helt anden historie.
Mit ærinde var at simre lidt over opdagelsen Prora.

Macht Urlaub (Hold ferie vs. Magt-ferie)

Prora er et kolosalt skrummel af et bygningsværk. Fire en halv kilometer. Bygget 1936-39 og var af der Führer tænkt som ferie-resort til mennesker af den rette slags! Der var plads til 20.000 af de rigtige. Kraft-durch-Freude-Seebad. Jow jow, mein Herrn. – Det kom dog aldrig til at tjene som ferieresort. I skiftende perioder var det lazaret, uddannelsessted for krigsindustrien og mod krigens slutning var det flygtningelejr. Under det nye regime, DDR-perioden, fungerede det som kaserne for NVA og var ikke offentligt tilgængeligt. Igen havde de rigtige taget over og udelukket de forkerte. En stor beroligelse. Ordnung muss sein. Nu er stedet “overtaget” af private investorer, der har fået tilladelse til at renovere og gøre til hotellejligheder, sportscenter, vandrehjem and you name it. Så nu går der da helt kage i den, jeg mener: hvordan ska vi så vide hvem der er de rigtige og de forkerte?

Nå, men det var altså midt i dette kolossalt kedelige og grå grå byggeri, jeg fandt dette Dokumentationszenterum med udstillingen: Macht Urlaub. En udstilling der dokumenterer, på åstedet, anlæggets bygge- og anvendelseshistorie og det liv og den arbejdsverden det udfoldedes i. To totalitære systemer på forskellige tidspunkter i samme arkitektur, begge i samfund/ virkeligheder præget af social ulighed, udelukkelse og isolering af hele befolkningsgrupper. – er det i virkeligheden så fjernt fra vor egen tid/ vor egen handlen på mikro- og makroplan?

Jeg skrev til den tyske Bundeskansler, der i øvrigt kommer fra området, at hun skulle sørge for at bevare stedet og udstillingen for eftertiden.
Så det gør hun ganske sikkert. Nu går jeg og venter på hendes tilbagemelding.